Opskrift

Kanelsnurrer

Her får i min favorit opskrift på kanelsnurrer. Opskriften er nem, og de smager af jul! Jeg har gemt en lille video, på min instagram, hvor jeg viser hvordan man snurrer dem. 

12 - 15 stk.

Ingredienser

Dej

25 g. gær

3 dl. sødmælk

en knivspids kardemomme

50 g. sukker

500 g. hvedemel

1/2 tsk. salt

80 g. smør

1 æg

Remonce

150 g. smør

150 g. brun farin

2 spsk. kanel

sådan gør du

1 æg

3 spsk. perlesukker

3 spsk. mandelsplitter

Fremgangsmåde

Dej

Lun mælken, så den er samme temperatur som din finger. Når mælken er lun, hældes den over i skålen, til din røremaskine. Opløs nu gæren i den lune mælk. Tilsæt sukker, kardemomme, salt, æg og halvdelen af melet. Kør dejen på lav hastighed, imens du tilsætter resten af melet. Lad rørermaskinen ælte dejen, på lav hastighed, i 10-15 minutter. Imens dejen æltes, skæres der smør ud i små tern. Hæld nu smørret i dejen, og ælt den i yderligere 10 minutter. 

Lad nu dejen hæve i en time. 

Remonce

Pisk smør, brun farin og kanel sammen med en elpisker. 

sådan gør du

Hæld dejen ud på et mel drysset bord. Rul dejen ud til en stor rektangel (omkring 1 cm tyk) Smør remoncen ud på hele overfladen. Tag fat i den ene ende af dejen, og fold den ind mod midten. Fold derefter den anden ind over den første. Nu har du 3 lag. Rul nu oven på dejen, så den bliver fladere og større. Skær nu dejen ud i 12-15 strimler. (omkring 3 cm bredde) Nu kan du gøre to ting. du kan sno dem som de er, eller du kan skærer et snit halvvejs igennem, og sno dem derefter. Når de skal snurres holder du fast i den ene ende og snurrer dejen omkring dine fingre, tilsidst stopper du den anden ende ned igennem, så du får en lille snurrer. Husk jeg har lavet en video på min instagram: Laurasahl. Der viser jeg hvordan jeg gør. 

Sæt dine kanelsnurrer på en bageplade. pensel dem med et sammenpisket æg og drys med perlesukker og mandelsplitter. 

Bag dem på 180C varmluft i 10-15 minutter. Husk at holde øje med dem. 

Lad dem køle af på en rist, de smager allerbedst når de er lune. Hvis du vil fryse dem ned, så vent til de er helt kolde.  

Relaterede opskrifter

Opskrift

Chokoladeboller

Se opskrift
Opskrift

Kanelsnegle

Se opskrift
Opskrift

madsnurrer

Se opskrift