Opskrift

Oksekødstærte

Som fyld i denne tærte, har jeg valgt at bruge oksekød, bagte peberfrugter og løg. De smage passer uroligt godt sammen, og med det cremede oste/tomatfyld, bliver tærten en smagsbombe. Jeg serverede tærten med en græsk salat, og det passede perfekt sammen. 

Ingredienser

Tærte

100 g. smør

180 g. hvedemel

2 spsk. vand

1/2 tsk. salt

300 g. oksekød

2 røde peberfrugter

1 spsk. olivenolie

2 dl. tomatsauce

2 dl. fløde

100 g. emmentaler

1 pose frisk mozzarella

1/2 rødløg

2 æg

1 spsk. oregano

Fremgangsmåde

Tærte

4 personer. Tærteform, ca. 25 cm i diameter. 

Start med at lave tærtedejen. 

Skær smørret ud i mindre stykker. Bland derefter mel og smør sammen, til en ensartet masse. Tilsæt vand og salt, og bland det hurtigt sammen til en ensartet dej. Du må ikke ælte dejen for længe. Stil nu dejen på køl i minimum 30 minutter. 

Rul dejen ud, og lig den over tærteformen. skær enten kanterne med en kniv, det giver en skarp kant. Eller du kan forsigtigt folde kanten, så den bliver rundet. Prik huller med en gaffel i tærtebunden. Nu er tærten klar til fyld.

Tærtefyld:

Tænd ovnen på 200C varmluft. Lig peberfrugterne på en bageplade, beklædt med bagepapir. Hæld lidt olivenolie over peberfrugterne. Bag peberfrugterne til de næsten er helt sorte, jeg bagte mine i 30 minutter. Når de er blevet sorte, tages de ud af ovnen. Når de er kølet ned, pilles det sorte skind af, kernerne fjerne og peberfrugterne skæres ud i strimler. 

Svits oksekødet på en varm pande. Derefter hældes der tomatsauce over kødet. Lad det stege i et par minutter, og smag til med salt og peber. Hæld det nu over i en stor skål. Tilsæt fløde, revet emmentaler og æg. Rør det hele godt sammen og tilsæt salt og oregano. Hæld fyldet over i tærten. Skær løget ud i ringe. Riv mozzarellaen ud i mindre stykker. Løg nu løg, strimler af peberfrugt og mozzarella ovenpå. Stil tærten på en bageplade, og bag den i midten af ovnen, på 180C varmluft. Jeg stillede en tom bageplade ovenover tærten, på den måde blev tærtebunden sprød i bunden, og fyldet blev ikke brændt på toppen. Bag tærten i 40 minutter.

Lad tærten køle i 10 minutter, og server den sammen med en græsk salat. Du kan finde min version her på hjemmesiden. 

Relaterede opskrifter

Opskrift

Græsk salat

Se opskrift
Opskrift

Vandmelonsalat

Se opskrift
Opskrift

Pikantost-kolber

Se opskrift