Opskrift

Oksestang

Vi kender alle skinkestangen. Den har jeg altid været kæmpe fan af! Men jeg synes dog, at jeg ville prøvet noget andet. Derfor har jeg udviklet min egen version. Denne version er med oksekød, en masse cremet ost og sprød butterdej. Det er bestemt ikke sidste gang, at den kommer på bordet herhjemme!

Ingredienser

oksestang

1 rulle butterdej

250 g. hakket oksekød

1 løg

2 fed hvidløg

1 porre

1 pakke champignon

1 pakke philadelphia ost

100 g. cheddarost

1 tsk. dijon sennep

1 bundt purløg

Fremgangsmåde

oksestang

Hak champignon, løg og hvidløg i små tern. Skær porren ud i tynde strimler. Varm en pande op med olie på. Når panden er brændbarm steges oksekødet. Når oksekødet har fået stege skorpe tilsættes løg og champignon. Lad det stege godt igennem i cirka 5-10 minutter. Tilsæt derefter porre og hvidløg og lad det stege med i et par minutter. 

Riv cheddarost og bland det sammen med philadelphia ost og dijon sennep, i en skål. Hak purløg i fine stykker og tilsæt det i oste-blandningen. Bland nu oksekøds-blandningen sammen med oste-blandingen. Smag det til med salt og peber.

Rul butterdejen ud. Lig fyldet på midten. Skær strimler i hver side. (jeg skar 15 strimer i hver side) Fold enderne i ind over fyldet først, og fold derefter skiftevis strimlerne over fyldet i begge sider, så det danner et fint flettet mønster. 

Pensel oksestangen med et sammenpisket æg og drys med groft majsmel. 

Bag oksestangen ved 190C varmluft i 30 minutter. 

Server oksestangen med en dejlig salat og evt en hvidløgsdressing. 

Relaterede opskrifter

Opskrift

Pasta med oksekød

Se opskrift
Opskrift

Durum kebab

Se opskrift
Opskrift

tunmousse

Se opskrift