Opskrift

Ravioli m. pesto

Denne pastaret er nem til de travle hverdage. Jeg brugte tyndstegsfilet, men du kan bruge det kød du ønsker. Retten kan også sagtens laves med kylling, eller helt unden kød. Jeg fandt ravioli med fyld af ricotta, trøffel og svampe, og denne version kan klart anbefales herfra! 

Ingredienser

Ravioli m. pesto

2 pakker ravioli m. ricotta og trøffel

2 tyndstegsbøffer

1 bakke champignon

1 fed hvidløg

1/2 pakke mascarpone

2 store spsk. grøn pesto

saft fra 1/2 citron

1 bundt persille

1 pose pinjekerner

salt og peber

Fremgangsmåde

Ravioli m. pesto

Dup bøfferne med køkkenrulle. Varm en pande op med olie på. Når panden er brændvarm steges bøfferne i 2 minutter på hver side. Lig bøfferne på en tallerken og drys med salt og peber. Pak derefter bøfferne ind i sølvpapir.

Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne. Når pinjekernerne er færdige hældes de over i en skål og stilles til side.

Rens champignon og skær dem ud i skiver. Varm panden op med olie på, og steg champignonerne i 5-10 minutter. Skru nu ned for varmen og tilsæt hvidløg, mascarpone, grøn pesto, citronsaft, hakket persille, salt og peber. Nu er pesto-saucen færdig, lad den stå og små simre. Hæld vand og en tsk. salt i en stor gryde. Når vandet koger hældes der ravioli i. Kog dem  efter anvisningen på pakken.  

Når raviolien er færdigkogt, hældes vandet fra. Vend forsigtigt raviolien i pesto-saucen. Skær bøfferne ud i mundrette stykker. Anret pastaretten og lig derefter kødet ovenpå. Drys tilsidst med pinjekerner og persille. 

Der er nok til 4 personer i denne ret.

Relaterede opskrifter

Opskrift

Spicy pasta

Se opskrift
Opskrift

Ravioli i fad

Se opskrift
Opskrift

Carbonara

Se opskrift