Opskrift

Spicy pasta

Denne pastaret er virkelig rig i smagen, og ligeså vel som det er en hverdags favorit, så er det samtidig også en pastaret, jeg serverer for gæster. Den er hurtig at lave, så den passer perfekt til de travle hverdage! Lige inden retten serveres, vendes der krydderurter og limesaft i, hvilket gør, at den får et frisk kick, og det klæder retten. Her kommer opskriften, og jeg tør godt love, at den nemt kan blive en familie favorit.

Ingredienser

Pasta med tigerrejer

1 rød peber

1 gul peber

2 dl. fløde

1 rødløg

2 fed hvidløg

1 bundt persille

1 bundt dild

1 pose tigerrejer

500 g. pasta

1 spsk. tomatpuré

1 tsk. sukker

Chilli efter smag

Salt og peber

Parmesan efter smag

Fremgangsmåde

Pasta med tigerrejer

Start med at tø tigerrejerne op, og pil dem derefter. Hak peberfrugter, rødløg og hvidløg fint. Svits peberfrugt, hvidløg og rødløg på en pande med lidt olie på. Når det har stegt i små 5 minutter, tilsættes tomatpuré, steg tomatpuréen med i et minut. Derefter hældes alle tigerrejerne på panden. Tigerrejerne skal ikke tilberede særlig længe, så steg dem i et lille minut, og hæld derefter fløde over. Smag nu til med sukker, chili, salt og peber.

Kog pastaen i rigeligt saltet vand, efter anvisning på pakken. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra. Bland nu det hele sammen i gryden, som pastaen kogte i. Hak persille og dild, bland det sammen med pastaretten, og tilsæt limesaften. Servér retten med et god brød og drys revet parmesan over. Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Opskrift

Risotto

Se opskrift
Opskrift

Cæsarsalat

Se opskrift
Opskrift

Okse- og rejetacos

Se opskrift