Opskrift

tilbehør til kød

Jeg hører tit fra mange, at det kan være svært, at finde på nyt tilbehør til kød. Derfor har jeg lavet mit bud, på to nemme slags. De eger sig begge rigtig godt til rødt kød. 

Ingredienser

tomatsalat

1 bakke små tomater

1/2 rødløg

1 fed hvidløg

1 bundt basilikum

2 spsk. grøn pesto

1 pose frisk mozzarella

Stegte asparges

1 bundt grønne asparges

1 citron

1 spsk. olivenolie

salt og peber

50 g. parmesan

Fremgangsmåde

tomatsalat

Hak rødløg og hvidløg meget fint. Skær tomater i mindre stykker (fjern evt kernerne indeni tomaterne) Skær basilikum i fine strimler. Skær mozzarella ud i tern. Bland tomater, rødløg, hvidløg, basilikum og grøn pesto rigtig godt sammen i en skål. Fordel tomatsalaten ud på en tallerken og fordel derefter mozzarella ovenpå tomatsalaten.  

Stegte asparges

Knæk de grønne asparges, hvor de naturligt knækker ved bunden. Smid bunden fra de grønne asparges ud. Riv skallen fra citronen på en fint rivejern. (Kun det gule) Varm en pande med olie. Når panden er brændvarm steges de grønne asparges. Steg dem i 3-5 minutter og tag panden af varmen. Tilsæt nu citronskal og citronsaft. Smag til med salt og peber. Fordel de grønne asparges på en tallerken og riv rigeligt parmesan over. 

Server salaterne til oksemørbrad, steg, bøffer, roastbeef eller andet godt kød.

Relaterede opskrifter

Opskrift

tilbehør til kød

Se opskrift
Opskrift

Bøffer i fad

Se opskrift