Opskrift

tunmousse

Denne opskrift på tunmousse er en familieopskrift. Ligeså længe jeg husker, har min kære mor lavet denne tunmousse til familiefester. Jeg er også begyndt at lave den, da den altid er et kæmpe hit! Nu vil jeg dele opskriften med jer. 

Ingredienser

Tunmousse

3 dåser tun i vand

1 stort løg

1 citron

1/4 L. cremefraiche 18%

5 bl. husblas

2 dl. piskefløde

salt og peber

Dressing

2 dl. cremefraiche 18%

2 spsk. stenbiderrogn

1 spsk. citronsaft

1 bundt dild

1 bundt purløg

salt og peber

Fremgangsmåde

Tunmousse

Riv løg på et groft rivejern. Hæld vandet fra tunen. Bland tun sammen med revet løg, cremefraiche, saft fra 1 citron, salt og peber. Rør det godt sammen indtil den har en cremet konsistens.

Lig husblas i en skål med koldt vand. Pisk 1 1/2 dl. piskefløde luftigt. Hæld nu 1/2 dl. piskefløde i en lille gryde. Varm forsigtigt fødet op. Vrid nu husblas for vand og lig det i den lune fløde. Pisk indtil husblasen er helt smeltet. Hæld det derefter over i den piskede fløde og vend det sammen.

Hæld nu fløden over i skålen med tun-blandingen. Vend det forsigtigt sammen. Nu skal tunmoussen i en form. Du kan bruge den form du vil. Jeg brugte en springform. Sæt den derefter på køl (gerne natten over) 

Dressing

Jeg plejer altid at lave denne dressing til tunmoussen. Den er virkelig let at lave, og så smager den bare sindssygt godt dertil!

Hak purløg og dild fint. Bland cremefraiche, dild, purløg, stenbiderrogn, citron, salt og peber sammen i en lille skål. Stil skålen på køl inden servering.

Jeg anrettede den lækre tunmousse på tallerkener, da vi kun blev 4 personer. Jeg valgte at anrette den ovenpå salat og pyntede derefter med dressing, stenbiderrogn, tomat, agurk og lidt stenbiderrogn på toppen. Jeg serverede hjemmebagt brød dertil.

Hvis jeg laver tunmousse til en buffet, anretter jeg den altid på et stort fad og pynter med rejer, stenbiderrogn, citron skiver, agurk og tomat. 

Relaterede opskrifter

Opskrift

Cæsarsalat

Se opskrift
Opskrift

Blinis med rejesalat

Se opskrift
Opskrift

Bagels

Se opskrift